|
Holte Fjernvarme -
en moderne service-orienteret virksomhed
|
Selv om
fjernvarme-forsyning i almindelighed er helt problemfri,
kan der naturligvis hos brugeren opst behov for gode rd
eller en anden form for service. Det kan f.eks. vre
tekniske sprgsml, som varmemestre eller driftsledelse
kan hjlpe med. HFs bestyrelse og daglige ledelse lgger
vgt p, at brugerne altid har mulighed for hurtig
service. En telefonopringning til 45 42 00 02 vil
hurtigt afklare, om det aktuelle problem krver
assistance fra VVS-installatren.
Principielt er den interne fjernvarmeinstallation et
anliggende for brugerens egen VVS-installatr, men det
forhindrer ikke, at HFs personale kan kontaktes og give en
hnd med.
Flgende fem eksempler er nok typiske for HFs
"service-dagbog":
|
Kold radiator
|
I starten af fyringsssonen
ringede CH og fortalte, at en af radiatorerne ikke ville
blive varm, ogs selv om han skruede helt op for den.
Problemet er nsten altid, at stiften i
radiator-termostaten har sat sig fast i lukket-position lbet
af sommeren. Da radiatorerne hrer til den interne
varmeinstallation, er det principielt en opgave for
brugerens egen VVS-installatr.
Men hvis man er en smule fiks p fingrene, kan man selv
tage termostatgrebet af ved at lsne spndebndet med
en skruetrkker. Med fingrene - eller forsigtigt med en
tang - trkkes stlstiften midt i ventilen et par
millimeter ud. Derefter er det blot at stte
termostatgrebet p og stramme spndebndet igen. F
eventuelt VVS-installatren til at vise hvordan det gres.
|
Ingen varme
|
Fru P. ringede en kold
februar-eftermiddag. Hun kunne ikke f varme p sine
radiatorer. Vi spurgte om fru P. havde set efter, om
cirkulationspumpen krte - eller om fru P. mske var
kommet til at slukke for den elektriske kontakt. Og det
var netop hvad der var sket. Rengringshjlpen havde ved
et uheld slukket for strmmen til pumpen. Da fru P. fik tndt
igen, strmmede varmen igen ud i radiatorerne.
|
Regulering af det varme
vands temperatur
|
Fru M. kunne ikke regulere
temperaturen p det varme brugsvand. Hun vidste, at den
helst ikke skulle overstige ca. 55. (Ved en temperatur
omkring 60 udskilles der for alvor kalk i rrene) - men
hun havde ikke held til at finde den rette indstilling af
blandeventilen. HF-service mtte fortlle, at netop
blandingsventilen kunne vre et problem, isr hvis den
havde en vis alder. Fru M. blev henvist til egen
VVS-installatr, s ny blandeventil kunne monteres.
|
Bedre afkling af
returvandet
|
En teknisk interesseret
bruger, KJ i Nrum, ville vide hvad han kunne gre for
at f flest mulige kalorier ud af fjernvarmen, inden den
som returvand sendes tilbage til varmevrket. KJ vidste,
at den bedst mulige afkling er nskelig, bde af
hensyn til den mest konomiske varmeproduktion, og fordi
han selv fr en bedre varmeudnyttelse.
Det er yderst prisvrdigt, at en bruger tnker i de
baner, men varmemesteren mtte fortlle, at det for den
enkelte er yderst vanskeligt at f individuel fordel af
anstrengelserne. Af den enkelte rsopgrelse fremgr
det, hvor stor afkling brugeren fr i sit anlg
(gennemsnitligt).
Afklingen udtrykkes som det antal grader celsius,
returvandet er koldere end fremlbstemperaturen.
KJ ville nu tage en snak med sin VVS-installatr for at f
en vurdering af husets centralvarmeinstallation, herunder
om radiatorerne var for sm.
|
Heller ingen varme
|
M.I. kunne ikke f varme.
Strmmen til pumpen var i orden. Termostaten p
varmeveksleren var indstillet, som den skulle, og det
runde mleapparat (manometer) p varmeveksleren viste,
at der var vand nok p anlgget. Der mtte alts vre
noget andet i vejen. Varmemesteren lovede at lgge vejen
forbi - og konstaterede, at snavssamleren var tilstoppet.
(Den er som regel placeret i fjernvarmens fremlbsledning,
umiddelbart efter hoved-stopventilen). Snavssamleren blev
taget ud og renset - og da den igen var p plads,
fungerede varmen som den skulle.
|
|
|